Spilbare hænder

Der er mange forskellige meninger om, hvilke hænder der bør/bør ikke spilles, og du vil måske støde på andre poker hjemmesider, der mener noget andet end os. Nedenstående skal derfor tages som en overordnet tilgang til spillet og ikke som et fast regelsæt, der SKAL følges 100 %.

Sidder du med en af de stærkeste starthænder fra gruppe a) (se rangering af poker hænder under strategi) bør du altid raise eller re-raise. Dette signalerer, du har en stærk hånd, og desuden forsvarer du en af de allerstærkeste starthænder, man kan have, så folk med svagere hænder folder og ikke får en mulighed for at være heldige på floppet.

Er der blevet raiset, inden det er blevet din tur, bør du tænke dig om en ekstra gang, før du caller, især hvis du sidder med noget lavere end par med høje kort eller es-højt kort suited. Sidder du med mellemstærke hænder, kan du ofte calle, og det kan retfærdiggøres at calle, jo senere din position er. Men er der raiset inden, bør du i langt de fleste tilfælde folde. Dette afhænger dog af, hvor meget information du har opsamlet om spilleren, der har raiset. Er det en aggressiv spiller, som du ved, raiser med hvad som helst, kan du af og til godt calle, da det kan ske, han har en svagere hånd end dig. Det modsatte kan selvfølgelig også være tilfældet, så det er en balancegang, man lærer at finde med tiden, og som er sværere at mestre i online poker, da man ikke fysisk kan se modstanderne, hvilket gør det sværere at se deres tells, altså de små ting ved hver spiller, der afslører, om han bluffer eller rent faktisk har en god hånd. Læs mere om tells i poker under Tips og tricks.

Sidder man med en af de svage starthænder, skal de altid foldes, uanset om der er blevet raiset eller ej. Man kan potentielt tabe mange penge med disse hænder – læs en kort forklaring under Begynderfejl i afsnittet om position i poker.

Lær at spille poker
Nu har vi givet dig lidt information om, hvilke hænder du skal/skal ikke spille, men dette er kun den helt basale – om end meget vigtige – viden. De fleste online poker udbydere har mere dybdegående information om, hvad du fx skal gøre, når floppet er kommet på bordet, hvad du skal gøre med AA på hånden og meget, meget mere. Så tag en tur ind på deres hjemmesider for at lære endnu mere, der kan hjælpe dig på vejen til at blive en ren pokerhaj. Men før du gør det, skal du huske, der udover position og hænder er andre omstændigheder i poker, der kan have indflydelse på spillet. Så gå ind i afsnittet om tips og tricks for at få styr på, hvad du også skal tage højde for, når du spiller poker online.