Tells

I poker er et tell en spillers specielle adfærd, der fortæller (deraf ”tell”) noget om, om han fx har stærke kort, eller om han bluffer. Det kan være en rystende hånd eller et flakkende blik, men uanset hvad kan det være med til at give dig en fordel. I online poker er det klart, man ikke kan se fysiske tells, men der er også online tells, som er værd at holde øje med, når man spiller både limit og no limit poker.

I online poker er det vigtigt at se på tells, som fx er den tid modstandere bruger på at handle. Hvis en spiller better/raiser med det samme, det er hans tur, har han sandsynligvis en stærk hånd, da han på forhånd, har gjort sig det klart, at han vil satse på sin hånd. Eller også har han benyttet en auto-raise funktion, der ofte er i online poker spil, hvilket bestemt er tegn på en stærk hånd, da han uanset, hvad der er sket inden, vil smide chips i puljen. Dette gør sig dog mest gældende i fixed limit spil, hvor indsatsen er fastlagt. Better en spiller hurtigt i no limit, og er det minimumindsatsen, kan det derimod ofte betragtes som en svaghed.

Tager en spiller derimod ret lang tid om at tage en beslutning, betyder det ofte styrke, da han enten bruger lang tid på at finde ud af, hvordan han får mest muligt ud af sin gode hånd eller prøver at fremstå som værende svag, på trods af han er god. At trække tiden og lade som om man ikke ved, hvad man skal gøre, selvom man fx efter river ved, man har den bedst mulige hånd, er et gammelkendt trick i Texas Hold’em poker, som de fleste derfor kender i dag, og det kun er nybegyndere, der benytter sig af det. Det bedste råd til nybegyndere er at prøv så vidt muligt at brug samme mængde tid på at beslutte, om man vil folde, calle eller raise, da modstanderne derved får svært ved at vide, hvad man sidder/sad med.

Som nævnt ovenfor er der i online poker en auto-raise funktion. Det samme gælder en check/fold-knap, og hvis en spiller vinker denne knap af, checker eller folder han, så snart det bliver hans tur. Dette bør give en indikation af, han ikke sidder med noget, da han er villig til at smide sine kort ved det mindste bet. Dog skal man lægge mærke til, om der også er en check-knap alene, for så kan spilleren jo have benyttet denne.

Chat
I mange online pokerrum er der en chatbox, som nogle bruger mere end andre. Er der er en ”snaksaglig” spiller, som skriver ofte, men pludselig holder op, har han højst sandsynligt en god hånd, som han sidder og koncentrerer sig meget om. Omvendt kan en ret stille spiller, der pludselig skriver en masse, sidde med et bluff, hvor han i chatten prøver at virke selvtillidsfuld og dermed med en stærk hånd. Har du været heldig og vundet en pot på et heldigt riverkort, kan din modstander blive sur og svine dig til på poker chatten, dvs. han ”tilter”. Giver han voldsomt udtryk for, han ikke bryder sig om dig og dit held, kan det betyde, han vil gå langt for at hævne sig på dig og spille en hånd, hver gang du gør det. Dette kan du udnytte til at tage endnu flere chips fra ham, skulle du sidde med en god hånd, og han går med i håb om at ramme noget for at vinde sine chips tilbage.

Ovenstående tells finder man for det meste kun ved borde, hvor indsatsen ikke er så høj, da det er her, nybegynderne befinder sig. De forekommer også ofte ved freerolls, hvor der især i starten – før fårene er skilt fra bukkene – er mange nybegyndere. Men sidder man der længe nok, kan man på de fleste poker sites skrive en note til hver enkelt modstander, hvis man har fundet et bestemt tell, som, man helst skal være sikker på, er korrekt. Det samme kan man gøre, hvis man har fundet frem til, hvilken spillestil den pågældende spiller har. Da der er tusinder af spillere tilmeldt hver poker site, er det jo ikke sikkert, man nogensinde kommer til at spille mod den modstander igen, men er man med i samme, store turnering, kan det være en fordel at have info om de forskellige spillere.