Spiltyperne 

I online poker er der to spiltyper, man kan give sig i kast med: Turneringer og cash-game. Der er stor forskel på disse to, da man i en turnering betaler buy-in (det beløb man betaler for at deltage) én gang (eller flere hvis der er mulighed for re-buy, når man er slået ud) og får udleveret et bestemt antal chips, som man så spiller med, til man enten har vundet turneringen eller tabt alle sine chips. Dvs. man ved fra starten, hvad man har satset, og hvad man dermed kan tabe.

I cash-game derimod spiller man, som ordet måske antyder, med sine egne penge. Hvis man f.eks. har 10 $ på sin pokerkonto, er det disse 10 $, man spiller om, dog ikke nødvendigvis på én hånd. Man mærker derfor med det samme på sin konto, hvis man vinder eller taber. Så hvis du eksempelvis vinder en pulje, er alle pengene i puljen altså dine. Hvis du derimod vinder en pulje i en turnering, bliver den pulje blot en del af din chip stack (alle de chips du sidder med), og først når du har vundet alle chipsene i turneringen, har du vundet det hele og førstepræmien.

Du kan klikke på poker turneringer, hvis du vil videre mere om denne spiltype. Er du derimod mere interesseret i at spille om penge her og nu, bør du læse mere cash-games. Men først er det måske en god idé at læse lidt om, hvordan du tilmelder dig et poker spil i selve programmet.

Tilmelding

Det varierer mellem de forskellige poker sider, men ofte er der en overskuelig menu i programmet (også kaldet pokerklient), hvor du bl.a. kan vælge mellem de forskellige turneringer. Du kan også specificere, hvilken type poker du vil spille, og om det skal være no limit eller ej – dvs. om der skal være loft på eller ej, hvor meget du vil satse i én hånd. Har du fundet en turnering, du vil deltage i (dobbelt)klikker du blot på den og vælger ”tilmeld”. Du kan altid framelde dig igen, inden turneringen starter, hvorved du får dit buy-in tilbage. Du skal have åbnet din pokerklient, for at turneringen kan starte, hvilket den så gør automatisk.

Alt i alt er tilmeldingen til de enkelte poker turneringer ganske simpel, når man lige har skabt sig et overblik over pokerklientens opbygning. Det kan selvfølgelig variere fra ovenstående beskrivelse afhængig af udbyderen, men ellers er det som regel muligt at finde hjælp på pokerklienten eller den dertilhørende hjemmeside.

Vil du lære om nogle forskellige pokerspil så se under Poker regler